Forfoder

Man kan troppe op nok så tidligt med en fantastisk madding og masser af gå-på-mod, men lige meget hjælper det, når der ingen fisk er i vandet. Det har de fleste lystfiskere efterhånden prøvet en gang eller to. Til det er det efterhånden normalt at bruge det såkaldte ’forfoder’.

Med forfoder lokker man fisk i området til ved at sprede ting som brødkrummer, mel, rasp eller sågar vaniljesukker i vandet. Dette trækker fisk til fra det nærliggende vand, og de fisk begynder at spise forfoderet.

Dette tjener ikke alene det formål at trække fisk til, men det øger også fiskenes appetit. Når først fiskene har spist lidt af forfoderet og været en smule tid i vandet, er chancen meget større for at fiskene vil byde på din madding. Det er derfor meget normalt at bruge forfoder i dag.

Forfoder blev først brugt til at lokke de fra naturen meget sky karper til. I dag findes der dog forfoder til mange forskellige fiskearter. Forfoderet er meget specialiseret, og du vil ikke alene kunne finde forfoder til forskellige arter af fisk, men også forskellige underarter.

Dette skyldes, at forfoderet kan sammensættes af rigtigt mange ting og med mange forskellige blandingsforhold, da det meste forfoder kommer i dag som små klumper i mange forskellige farver.

Der er mange eksperimenter, der går ud på at teste, hvorvidt fisk foretrækker at spise en farve eller en anden. Det er dog ikke endeligt bevist, men absolut noget man som lystfisker selv kan rode en smule med.

Sikkert er det dog, at hvis du kan lide at fiske om natten, er det bedst at bruge de sorte forfoderkugler. Om dagen er det op til dig selv at finde den bedste blanding.

At sprede lidt forfoder i vandet er både utroligt effektivt ved Put & Take og til lystfiskeri ved søerne. Især virker det dog rigtigt godt ved Put & Take søerne og ved fiskeri efter fredfisk, da man her er sikker på, at der er nærliggende fisk, der kan lokkes til. Tager du lidt forfoder med, kan du passende smide det i søen, mens du forbereder dig.

Når du først er klar, så kan der være masser af fisk klar til at bide på krogen. Du skal bare være opmærksom på, at du ikke ødelægger grundlaget for andre fiskere ved Put & Take søen ved at stjæle alle fiskene med forfoderet. Og du skal være klar over, om du overhovedet må bruge forfoder i den sø du fisker i.

Som en sjov detalje kan det nævnes, at det engelske svar på DR – BBC – brugte udtrykket forfoder – eller det engelske groundbait – som en beskrivelse til populære TV-shows, der blev placeret før og efter nyhedsudsendelser for at tiltrække seere.

Køb dit karpegrej og dit forfoderl her:
LEDIG REKLAMEPLADS – FÅ DIN BUTIK HER EKSKLUSIVT
Skriv til mads@fiskemagasinet.dk for at få en pris.